Hvad er myelomatose

Myelomatose er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarven, derfor kaldes den i mere almindeligt sprog for knoglemarvskræft.

I knoglernes hulrum findes knoglemarven, som danner nye blodlegemer. Det er røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Plasmacellen er en af de hvide blodlegemer, der dannes. Plasmacellerne har til formål at producere særlige proteiner, også kaldet antistoffer. Antistoffer hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.

Hvis plasmaceller ændres fra normale til ondartede plasmaceller, får patienten myelomatose. Ved ændringen begynder cellerne at dele sig ukontrolleret, samt producere et uvirksomt antistof, som kaldes M-Komponent. Den ukontrollerede vækst af ondartede plasmaceller medfører fortrængning af alle normale celler i knoglemarven. Det fører til mangel på normale røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Samlet medfører det, at patienten får blodmangel (anæmi) og nedsat immunforsvar med større risiko for infektioner.

Årsager til myelomatose

Årsagen til, at man får myelomatose er ikke kendt. Der er ikke noget, der understøtter en sammenhæng mellem ens livsstil og risikoen for at få myelomatose. Der er imidlertid en række miljømæssige faktorer, der er under mistanke for at medvirke til udviklingen af myelomatose. Der er dog ikke fundet en klar sammenhæng.

Myelomatose er ikke en arvelig sygdom. Risikoen for udvikling af sygdommen er dog en smule øget hos efterkommere af en patient med myelomatose. Lidt flere mænd end kvinder udvikler sygdommen.

Diagnosen

For at kunne stille diagnosen, udfører lægen en række undersøgelser. Disse inkluderer som regel en blodundersøgelse, urinundersøgelse, knoglemarvsundersøgelse og røntgenundersøgelse.

Blodundersøgelse

M-komponenten afspejler som regel antallet af forandrede plasmaceller hos den enkelte patient.

Man kan måle mængden af M-komponent ved at tage en simpel blodprøve, så blodprøven kan bruges til at holde øje med den enkelte patient. Desuden tages blodprøver for at undersøge, om der er blodmangel, for meget kalk i blodet samt om nyrerne fungerer normalt.

Urinundersøgelse

Nogle mennesker med myelomatose har ikke M-komponent i blodet, men kun i urinen. Disse patienter danner dog næsten altid en del af M-komponenten, nemlig den del der kaldes ”lette kæder”. Let kæde M-komponenter er så små, at de hurtigt forsvinder ud med urinen. Derfor kan de lettere ses i urinen end i blodet.

Mængden af let kæde M-komponenter i urinen kan bruges som mål for, om sygdommen er aktiv eller under kontrol.

Knoglemarvsundersøgelse

Formålet med knoglemarvsundersøgelsen er at vurdere, hvor mange forandrede plasmaceller, der er i knoglemarven.

Knoglemarvsundersøgelsen foretages i lokalbedøvelse, hvor der udtages knoglemarv fra hoftebenskammen bagtil. Først suger man knoglemarv ud til undersøgelse af knoglemarvscellernes udseende og fordeling samt til kromosomundersøgelse. Derefter udtages et lille knoglestykke til at bedømme, hvor cellerig knoglemarven er og til vurdering af forandrede plasmaceller.

Røntgenundersøgelse

Ved en røntgenundersøgelse kan man se, om der er sket forandringer i skelettet, såsom tegn på afkalkning, knoglesammenfald eller brud.

På røntgenbilleder af knoglerne kan man vurdere, om knoglerne er blevet skadet af sygdommen. Desuden kan der blive tale om at bruge andre typer af scanninger, fx CT scanning.

Symptomer

Symptomerne kan variere fra person til person og er afhængig af, hvor meget sygdommen har udviklet sig. Når der opstår tegn og symptomer, kan de bl.a. omfatte:

Knoglesmerter
Træthed
Hyppige infektioner
Nedsat appetit
Svækkelse
Kvalme
Vægttab
Kraftigt skummende urin
Konfusion eller forvirring

Lav en aftale med din læge, hvis du har vedvarende tegn og symptomer, der bekymrer dig.

Vil du vide mere?

På www.myelomalearning.dk kan du finde et informationsprogram om myelomatose. På hjemmesiden finder du informative videoer om knoglemarvskræft, som gør dig og dine pårørende klogere på sygdommen. Programmets fleksible opbygning giver dig mulighed for nemt at navigere imellem de forskellige emner.