Til dig som lever med myelomatose | Amgen

Lev med myelomatose

Hvert år bliver ca. 350 personer diagnosticeret med myelomatose, også kaldet knoglemarvskræft. Myelomatose er en kræftform, som er ukendt for de fleste patienter på diagnosetidspunktet.
levmedmyelomatose.dk kan du som patient eller pårørende få viden om sygdommen samt behandlingsmuligheder, og blive klogere på hvad du selv kan gøre i livet med myelomatose for at træffe de beslutninger, der er rigtige for dig.

mindfulness-thumbnail

Mindfulness

Se videoer og få idéer til, hvordan du vha. yoga og mindfulness kan styrke krop og sind i hverdagen med myelomatose.

behandling-thumbnail

Behandling

Myelomatose varierer fra person til person, og det gør behandlingen derfor også. Lær mere om de forskellige typer af behandling.

myelomatose-thumbnail

Om myelomatose

Hvad er myelomatose? Hvilke symptomer er der? Hvem rammes af sygdommen? Få svar på dette og meget mere.

Den lille myelomatosebog

Den lille myelomatosebog er skrevet som en støtte for de patienter, som skal leve et liv med myelomatose. Bogen møder patienter og pårørende i øjenhøjde med information om sygdommens årsager og udvikling, samt hverdagens udfordringer.
Cover Download

10 fakta om myelomatose

#1

I Danmark er der ca. 350 personer, der diagnosticeres med behandlingskrævende myelomatose hvert år.

#2

Myelomatose er en kræftsygdom, som kan have varierende symptomer. Patientens eventuelle andre sygdomme og myelomatosens karakteristika kan influere på valget af behandling.

#3

Udviklingen af forbedrede behandlinger i de sidste 10 år har betydet, at myelomatosepatienter i dag lever væsentligt længere end tidligere.

#4

Myelomatose er en kræftsygdom, der opstår i den type hvide blodlegemer, som kaldes plasmaceller – en type celler som dannes i knoglemarven, og udgør en del af immunsystemet.

#5

De mest almindelige symptomer på myelomatose inkluderer knoglesmerter, infektioner, nyreskade og træthed/fatigue.

#6

Behandling af myelomatose omfatter typisk flere lægemidler, som bruges samtidigt, da de har forskellig virkningsmekanisme og dermed komplimenterer hinanden.

#7

Myelomatose er den næsthyppigste hæmatologiske kræftform.

#8

Myelomatose er en kræftform, hvor patienterne får tilbagefald. Dette betyder, at der er perioder, hvor myelomatosen forårsager symptomer, som kræver behandling efterfulgt af perioder med stabil sygdom.

#9

Årsagerne til myelomatose er ikke fuldt ud kendte, men menes at være forårsaget af interaktioner mellem genetiske og miljømæssige faktorer.

#10

Nogle behandlinger kan blive ordineret for at forebygge og håndtere bivirkninger af myelomatosebehandlingen.